Vores vision

Din korrekturlæser har en vision

Min vision er at bidrage til bevarelsen af det gode sprog, det høje humør og den venlige tone 

ved at levere sprudlende sproghjælp og kurtiserende kundepleje

til prisværdige priser!

/Thomas

 

TL Korrektur både oversætter og korrekturlæser allerede i stor stil for en masse glade kunder. Dette lader sig kun gøre takket være vort velfungerende og dynamiske netværk af oversættere og korrekturlæsere, som alle deler en kærlighed til sproget, og som også deler en fælles vision om at kunne levere kærlig og kompetent sprogservice til priser, hvor alle kan være med. TL Korrektur er – med andre ord – sprogkærlighed uden grænser.

 

Netværket administreres og ledes fra Aalborg af chefkorrekturlæser og tekstforfatter, Thomas Larsen (læs mere om Thomas på linkedin her og på firmahjemmesiden TL4Good).

Thomas udtaler videre:

Verden bliver mindre og mindre, imens behovet for at kunne kommunikere og formulere sig sprogligt bliver større og større. Det danske sprog udvikler sig med raketfart, og samtidig er flere og flere af os vant til at skulle kunne gøre os forståelige på flere fremmedsprog som fx engelsk, tysk, fransk og spansk.

Netværket hos TL Korrektur dækker flere af disse sprog. Vi har dog valgt at specialisere os i hhv. dansk og engelsk. Dansk korrektur er i top 2 af ret naturlige årsager. Engelsk korrektur er prioriteret af den simple grund, at vi hos TL Korrektur føler en helt særlig kærlighed for engelsk. Engelsk er sproget, der på mange måder samler verden. Millioner af mennesker verden over taler engelsk mere eller mindre flydende med alle mulige – og umulige – accenter, fordi vi alle får det ind ad diverse kanaler på daglig basis. Mange af os er efterhånden særligt dygtige til mundtlig engelsk netop p.g.a. denne store mængde af engelsk tale på alle platforme.

Men i modsætning til de stærke verbale formuleringsevner på både fremmedsprog og eget modersmål oplever et meget stort antal af både unge og ældre langt større udfordringer ved den skriftlige del af sproget. Dette gør sig gældende, uanset om vi taler stavning, grammatik, sproglig variation, eller om det angår hele pakken. Disse skriftlige færdigheder er dog ekstremt vigtige, når vi ønsker at kunne formidle vore budskaber og / eller at kunne dele vores viden med hinanden – både internt i hvert mindre samfund, men også globalt. Og med den øgede globalisering samt med tanke på vort nye “andet liv” i cyberspace – på de sociale medier m.v. – får det således en stadigt stigende betydning for mange af os at kunne udtrykke os i et varieret, fejlfrit og forståeligt skriftsprog.

Hos TL Korrektur har vi præcis af denne grund samlet en gruppe af kompetente korrekturlæsere og oversættere, som alle deler engagementet, evnen og lysten til at hjælpe dig med optimeringen af lige netop disse færdigheder. Vi tilbyder dig således vores kærlige og kyndige assistance med såvel de små som de store linjer i din konkrete tekst. Så uanset om du har brug for justeringer i form af basal eller sproglig korrektur, om du har behov for en større tekstrevision, eller om du ønsker en engelsk oversættelse (begge veje), så sidder vi klar ved tasterne for at hjælpe dig det sidste stykke hen imod at kunne præsentere din tekst – og dig selv – på bedst mulige måde overfor modtageren.

Vores vision om at udbrede det gode skriftsprog hjælpes dog bedst på vej, hvis servicen tilbydes til priser, hvor alle kan være med. – Så det tilbyder vi selvfølgelig!

Hos TL Korrektur får du både billig korrektur og billig oversættelse – uden at kvaliteten går tabt!

Hos TL Korrektur opretholder vi vort attraktive prisleje ved at have en velgennemtænkt struktur i korrespondancerne både internt i vores eget netværk og eksternt mellem dig og os. Kun således kan vi holde administrationsomkostningerne på et minimum og dermed bruge vores tid – og dine penge – allermest fornuftigt på det, det hele handler om, nemlig den billige korrektur eller oversættelse, den trygge oplevelse for dig, og sidst men ikke mindst kvaliteten af dit færdige produkt.
Og i.f.t. kvaliteten går vi ALDRIG på kompromis!

Det ville glæde os at få lov at assistere dig med dansk / engelsk korrektur eller oversættelse!

Venlig hilsen

Thomas Larsen / TL Korrektur