Vejledning ved bestilling af korrektur
For at opnå det optimale produkt er det er nødvendigt, at alle retningslinjer og betingelser bliver overholdt.
- Den vigtigste af alle korrekturbetingelser: Din tekst skal sendes som Word-dokument.*
- Har du mange tabeller, rammer, illustrationer mv. i din tekst, kan vi ikke garantere for, at alt kan kommenteres og justeres lige “overskueligt.” Det er dit ansvar alene at sikre, at teksten er så redigeringsvenlig som muligt.
- Vi giver dig på forhånd det billigst mulige pristilbud på korrektur og forhandler derfor ikke yderligere om prisen.
- Forbehold: Der kan i meget sjældne tilfælde være udtryk i din tekst, som vore korrekturlæsere af flere nationaliteter ikke vil kunne tyde. Disse vil blive markeret med et “?” el. lign. i “de røde noter”.
- Vanskeligt og indforstået fagsprog eller uklart indhold kan i sjældne tilfælde medføre, at vore korrekturlæsere enten må udstede visse forbehold eller takke pænt nej til opgaven. I givet fald får du hurtigt besked.
- Ændringer ift. den vejledende pris og leveringstid kan opstå i særlige tilfælde som hastesager/særligt komplicerede tekster mv., men det får du i givet fald klar besked om, inden vi går i gang med din tekst.
- Du har altid fortrydelsesret,** indtil vi har påbegyndt din tekst – eller i 12 *** timer efter bekræftelsen af din bestilling. Giv blot besked om din fortrydelse hurtigst muligt til tl@tlkorrektur.dk.
- Vi påbegynder ikke arbejdet, før vi har registreret din indbetaling og/eller har set troværdig dokumentation herfor.****
*Arbejder du ikke i Word (bruger du f.eks. Pages på din Mac), kan du enten gemme filen som .doc eller kopiere over i gratis-programmet Open Office, hvorfra du gemmer filen og sender den til os. I Open Office kan du så igen læse den redigerede tekst inkl. alle noterne, inden du til sidst henter teksten tilbage i dit ønskede format.
I enkelte tilfælde modtager vi også pdf-filer efter aftale.
**Gælder privatkunder. Erhvervskunder har ingen fortrydelsesret.
***Ved dag til dag levering / hurtig levering er fortrydelsesfristen 1 time.
****Gælder privatkunder. Erhvervskunder har betalingsbetingelsen 4 dage netto.