Engelsk korrekturlæsning

Professionel engelsk korrekturlæsning

Du sparer momsen på din engelskkorrektur, hvis du er fast firmakunde eller studerende

Professionel engelsk korrekturlæsning til yderst fordelagtige priser. Det er, hvad du kan forvente hos TL Korrektur. Vores netværk af engelsktalende korrekturlæsere gør hver især deres ypperste for at levere en høj kvalitet i hver enkelt opgave, mens der her i huset samtidig er fokus på løbende at trimme og optimere arbejdsprocesserne udelukkende af hensyn til din pengepung. Så du kan altid forvente at modtage et gennemarbejdet og velformuleret produkt med alle relevante justeringer og kommentarer, samtidig med at du får servicen så billigt, det overhovedet er muligt. Vi er naturligvis meget bevidste om, at såvel justeringer som kommentarer og forbedringsforslag udarbejdes og formuleres, så de føles relevante og brugbare for netop dig i din konkrete kontekst. Men selvom du får grundig og kompetent engelsk korrektur her hos os, er der i vores verden intet til hinder for, at det også kan være billig korrektur på samme tid.

Thomas Larsen – chefkorrekturlæser – tlf. 2344 5768 e-mail tl@tlkorrektur.dk

ENGELSK KORREKTUR FIRMAAFTALE

pr. side / 350 ord – INKL. MOMS

  • Basiskorrektur

  • DKK69INKL. moms
    • 1 gennemlæsning
    • Korrektion af stavefejl og slåfejl
    • Korrektion af forkert tegnsætning
    • Korrektion af grammatiske fejl, herunder kongruens, tempus og syntaks

  • Sprogkorrektur

  • DKK89INKL. moms
    • 2 gennemlæsninger
    • Korrektion af stavefejl og slåfejl
    • Korrektion af forkert tegnsætning
    • Korrektion af grammatiske fejl, herunder kongruens, tempus og syntaks
    • Forbedringsforslag ved sproglige uklarheder

PRISBEREGNER

Indtast dit ordantal og få din pris INKL. moms

ENGELSK KORREKTUR STUDERENDE

pr. side / 350 ord – INKL. MOMS

  • Basiskorrektur

  • DKK69INKL. moms
    • 1 gennemlæsning
    • Korrektion af stavefejl og slåfejl
    • Korrektion af forkert tegnsætning
    • Korrektion af grammatiske fejl, herunder kongruens, tempus og syntaks

  • Sprogkorrektur

  • DKK89INKL. moms
    • 2 gennemlæsninger
    • Korrektion af stavefejl og slåfejl
    • Korrektion af forkert tegnsætning
    • Korrektion af grammatiske fejl, herunder kongruens, tempus og syntaks
    • Forbedringsforslag ved sproglige uklarheder

PRISBEREGNER

Indtast dit ordantal og få din pris inkl. moms

ENGELSK KORREKTUR ERHVERV
pr. side / 350 ord – EX MOMS

  • Basiskorrektur

  • DKK69ex moms
    • 1 gennemlæsning
    • Korrektion af stavefejl og slåfejl
    • Korrektion af forkert tegnsætning
    • Korrektion af grammatiske fejl, herunder kongruens, tempus og syntaks

  • Sprogkorrektur

  • DKK89ex moms
    • 2 gennemlæsninger
    • Korrektion af stavefejl og slåfejl
    • Korrektion af forkert tegnsætning
    • Korrektion af grammatiske fejl, herunder kongruens, tempus og syntaks
    • Forbedringsforslag ved sproglige uklarheder

PRISBEREGNER

Indtast dit ordantal og få din pris ex moms

    Sorry, no posts matched your criteria.

BESTIL ENGELSK KORREKTURLÆSNING HER

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Vælg løsning (skal udfyldes)
    Engelsk BasiskorrekturEngelsk SprogkorrekturEngelsk Premiumkorrektur

    Antal ord i din tekst

    Emne

    Kort om opgaven

    Oplys venligst
    Du er AndetNy kundeFast kundeStuderende

    Vedhæft fil

    FASTKUNDERABAT PÅ ENGELSK KORREKTURLÆSNING

    Kunne du tænke dig en fastkundeaftale kun med fordele?

     

    Se videoen her til højre, eller tryk på knappen herunder for at finde ud af mere om de helt særlige services og fordele, vi tilbyder vore (tro-)faste engelsk-korrektur-kunder.

    REFERENCER

      Sorry, no posts matched your criteria.

    ER DU STUDERENDE, SOM HAR BRUG FOR EN ENGELSK KORREKTURLÆSER?

    Så får du DET HELE FOR KUN 4/5 AF NORMALPRISEN!

     

    TL Korrektur giver dig således hele 20% i studierabat på alle dine studieopgaver, uanset om du har brug for en dansk eller en engelsk korrekturlæser.

     

    Korrekturlæsning på engelsk

    Hos TL Korrektur brænder vi for at lave engelsk korrekturlæsning af højest mulige kvalitet. Vi har stor erfaring med korrekturopgaver på både dansk og engelsk, ligesom alle vore sprogeksperter har mange års baggrund indenfor sprog og formidling. Vi gør os altid stor umage, fordi vi ønsker, du skal få det bedst mulige resultat. I vores netværk har vi dels korrekturlæsere med engelsk som modersmål og dels danske korrekturlæsere med bred erfaring inden for både engelskundervisning og korrekturlæsning på engelsk.

     

    Korrekturlæsning på engelsk kan være relevant for alle – både studerende og personer inden for erhverv. Rigtigt mange danskere har svært ved at huske alle nuancerne i det engelske sprog, og derfor kan en hjælpende hånd af og til være nødvendig. Vi gør det, vi er bedst til, så du kan fokusere på det, du er bedst til. Vi læser naturligvis også korrektur på private tekster, lige fra bryllupsinvitationer og jobansøgninger til noget helt tredje eller fjerde.

     

    Billig, men kompetent engelsk korrekturlæsning

    Vi vil gerne tilbyde prisbillig korrekturlæsning, som selv studerende på SU har råd til, men vi vil under ingen omstændigheder gå ned på kvalitet. Vi tilbyder derfor professionel korrekturlæsning på engelsk i tre forskellige versioner, alt efter hvilket behov du har som kunde. Måske er du selv skarp til kommatering, og vil bare gerne have hjælp til at skabe sproglig variation, eller måske føler du, at det er svært at holde styr på ordstillingen i det engelske sprog? Uanset hvad din udfordring, dit ønske eller dit budget måtte være, kan vi hjælpe dig.

     

    Vi arbejder efter tre kerneværdier, der skal sikre, at du får det bedste resultat. Det første er ’prisbillig kvalitet’, der selvsagt skal gøre korrekturlæsning på engelsk tilgængeligt for alle, der har brug for det. Den anden er ’venlig og troværdig kundeservice’. Vi afgiver et løfte om at læse korrektur på din tekst på professionel vis og er altid ærlige omkring egen formåen i besvarelsen af dine eventuelle spørgsmål. Den sidste værdi er ’professionelt håndværk til tiden’. Vi leverer altid din tekst inden den aftalte deadline og gerne før, hvis vi kan nå det. Så har du masser af tid til at se rettelserne igennem.

    De tre engelsk-korrektur-niveauer, vi arbejder med, er:

     

    Engelsk Basiskorrektur

    Den engelske Basiskorrektur er for dig, der blot har brug for et  par ekstra øjne på din opgave eller arbejdstekst. Her er inkluderet en enkelt gennemlæsning med fokus på kommateringsfejl samt rettelser af stave­ og slåfejl. Derudover retter medarbejderen eventuelle fejl i kongruens, tempus og syntaks. Basiskorrektur er den billigste og hurtigste gennemgang. Når korrekturen er færdiggjort, sender vi to dokumenter. Det ene indeholder alle implementerede rettelser, mens det andet indeholder alle kommentarer og røde overstregninger. Så kan du selv se, hvor du har

    dine centrale sproglige problemstillinger, så du måske kan tage lidt lærdom med til næste gang, du skriver en tekst. Klik her, hvis du vil vide mere om Basiskorrektur.

     

    Engelsk Sprogkorrektur

    Sprogkorrekturen er mere omfattende end Basiskorrekturen. Her er der – udover rettelserne i Basiskorrekturen – fokus på udbedring af sproglige uklarheder og fejl. Sprogkorrektur indbefatter også et ekstra grundigt tjek af grammatikken, hvilket også underbygges af, at der foretages to gennemlæsninger, så heller ikke de helt små smuttere går fri for et kærligt/kritisk blik. Sprogkorrekturen er for dig, der er nogenlunde sikker i det engelske sprog, men måske har huller indenfor noget specifikt fagsprog eller særlige vendinger, der ikke kan oversættes direkte fra dansk. Hvis du vil vide mere om vores populære Sprogkorrektur, så klik her.

     

    Engelsk Premiumkorrektur

    Premiumkorrekturen er for dig, der ønsker den helt store gennemgang af din tekst. Her er – ligesom ved de andre to versioner – fokus på grammatik og uklarheder, mens der også er stor fokus på at forbedre din tekst ved at eliminere sproglige fejl og sætninger, der kan misforstås. Det helt særlige ved Premiumkorrektur er, at vi også undersøger tekstens stilistiske udtryk, tager stilling til faktorer som ’målgruppe’ samt andre vigtige elementer, der kan påvirke din tekst – og ikke mindst modtagelsen af denne. Det betyder også, at vi kan finde på at ændre i sætningskonstruktioner og afsnit, selvfølgelig med hensyntagen til og respekt for dit eget personlige sproglige udtryk. Vi kommer således også med endnu flere sidekommentarer end i Sprogkorrekturen, og efter behov vil vi vedlægge en analyse af dine sproglige fejl, så du kan skrive en endnu bedre tekst næste gang. Premiumkorrektur er for dig, der vil gå hele vejen for at skabe en optimal tekst. Vi gennemlæser teksten hele tre gange, så du kan være sikker på, at alle fejl er fundet. Når vi udøver Premiumkorrektur, læser vi ikke kun det, der står på linjerne, men også det imellem. Du kan læse mere om Premiumkorrektur her.

    Hvorfor engelsk korrektur?

    -Sproget er vigtigt for dit resultat

    Engelsk korrektur kan være en altafgørende faktor, fordi det sproglige niveau har stor betydning for, hvordan din modtager opfatter din tekst. Sproglige fejl, uklarheder og bøvl med grammatikken kan således i høj grad påvirke dit ønskede resultat. Tekster med mange sproglige fejl kan opleves mindre troværdige og kan i værste fald påvirke et stort salg eller en vigtig aftale i erhvervslivet. Det kan derfor være en god idé at få en professionel til at undersøge din tekst, så du slipper for problemer som disse. Desuden kan sproglige uklarheder i f.eks. en kontrakt let skabe konflikter, hvorfor det kan være en fordel at have helt styr på  kontraktens indhold, inden den afleveres til modtageren.

     

    Også i uddannelsessystemet er der naturligvis  fokus på sproglig korrekthed, hvor grammatiske og sproglige fejl i opgaven uundgåeligt vil trække ned i den samlede vurdering.

     

    Hvad koster korrekturlæsning på engelsk for studerende?

    Det skal være tilgængeligt for alle, også studerende på SU, at få professionel engelsk korrekturlæsning af deres engelske tekster. Vores priser på engelsk korrekturlæsning starter på 69 kr. pr. side for Basiskorrrektur. Ønsker du Sprog­ eller Premiumkorrektur, koster det henholdsvis 89 og 105 kr. pr. side – alle priser inkl. moms. Mindsteprisen for en studiekorrektur er – uanset niveau – 400 kroner. Du kan beregne din egen pris her.

     

    Mange rabattyper

    Vi har mange rabattyper, som kan gøre engelsk korrekturlæsning hos os endnu mere attraktivt. Du kan både få studierabat, fastkunderabat og mængderabat.

    Rabatten for studerende er på 20 %. Det er selvfølgelig fordi, vi mener, at studerende også skal have mulighed for at få hjælp til de tekster og opgaver, de har brugt mange dage og nætter på. Ph.d. afhandlinger og specialer fortjener alle at få læst engelsk korrektur af et par friske øjne.

    Leveringstid på engelsk korrekturlæsning

    Vi tilstræber at have en så kort leveringstid som muligt. Tager vi udgangspunkt i Basiskorrektur, kan du regne med at få din engelske tekst (på under 5.000 ord) retur blot én hverdag efter bestilling. Vi kan klare de fleste tekster inden for 5 hverdage. Har du en tekst på mere end

    35.000 ord, bedes du kontakte os for et personligt tilbud. Ønsker du Sprog-­ eller Premiumkorrektur, skal du regne med 1­-5 dages længere leveringstid end ved Basiskorrekturen. Har du en hastesag, vil vi gøre, hvad vi kan for at få den færdig hurtigst muligt, men du bedes tage direkte kontakt til Thomas, så han kan vurdere opgaven og give dit et realistisk bud på hvor hurtigt, vi kan levere.

     

    Dansk korrektur

    Vi kan selvfølgelig også læse korrektur på dansk! Hvis du er studerende og har brug for et ekstra sæt øjne på en opgave, kan vi hjælpe med det. Vi kan også læse korrektur på markedsføringsmateriale og interne tekster, inden de bliver sendt ud i verden, så de er fri for fejl og sproglige svipsere. Når vi læser korrektur på dansk foregår det også med udgangspunkt i vores tre typer af korrekturlæsning, så du kan vælge den type, der passer bedst til dit behov. Prisen på dansk korrektur er nøjagtigt den samme som på engelsk korrektur, men også her tilbyder vi forskellige typer rabat for studerende og faste kunder. Ved dansk korrektur stræber vi selvfølgelig også efter at have en kort leveringstid, så du slipper for unødvendige bekymringer. Du kan læse meget mere om korrekturlæsning på dansk her.

     

    Hvem er TL Korrektur?

    TL Korrektur er en international gruppe af kompetente sprogentusiaster, der stræber efter at skabe perfekte tekster uden fejl og uklarheder. Vi har brede kompetencer indenfor sprog og formidling, og vores netværk dækker et bredt spekter lige fra uddannelser i korrekturlæsning til freelancearbejde inden for tekst-, musik- og videoproduktion samt meget meget andet. Vi er altid klar til at hjælpe og svare på dine spørgsmål omkring oversættelse og korrekturlæsning på engelsk og dansk. Vores kontaktoplysninger står i bunden af siden, eller du kan også udfylde en kontaktformular her.

    TL Korrektur styres med blid hånd af Thomas Larsen. Du kan læse mere om Thomas og hans øvrige aktiviteter her.