Bestillingsguide oversættelse

Det er nødvendigt, at alle betingelser bliver overholdt, for at få det bedste produkt

 

  1. Den vigtigste af alle betingelser, når du bestiller oversættelse: Din tekst skal sendes som Word-dokument.*
  2. Læsbarhed: Det er dit ansvar alene at sikre, at teksten er så læselig og let forståelig som muligt. Læs evt. her om oversættelse med korrektur/klargøring
  3. Vi giver dig på forhånd det billigst mulige pristilbud på din oversættelse og forhandler ikke yderligere om prisen.
  4. Forbehold: Der kan i meget sjældne tilfælde være  udtryk i din tekst, som vore oversættere ikke vil kunne “tyde.” Disse vil blive markeret med et “?” el. lign. i “de røde noter”.
  5. Vanskeligt og indforstået fagsprog eller uklart indhold kan i sjældne tilfælde medføre, at vore oversættere enten må udstede visse forbehold eller takke pænt nej til opgaven. I givet fald får du hurtigt besked.
  6. Ændringer ift. den vejledende pris og leveringstid kan opstå i særlige tilfælde som hastesager/særligt komplicerede tekster mv., men det får du i givet fald klar besked om, inden vi går i gang med din tekst.
  7. Du har altid fortrydelsesret,** indtil vi har påbegyndt din tekst – eller i 12 *** timer efter bekræftelsen af din bestilling. Giv blot besked om din fortrydelse hurtigst muligt til tl@tlkorrektur.dk eller 2344 5768.
  8. Vi påbegynder ikke arbejdet, før vi har registreret din indbetaling og/eller har set troværdig dokumentation herfor.****

 

  1. *Arbejder du ikke i Word (bruger du f.eks. Pages på din Mac), kan du enten gemme filen som .doc eller kopiere over i gratis-programmet Open Office, hvorfra du gemmer filen og sender den til os. I Open Office kan du så igen læse den oversatte tekst inkl. alle noterne, inden du til sidst henter teksten tilbage i dit ønskede format.
    I enkelte tilfælde modtager vi også pdf-filer efter aftale.
    **Gælder privatkunder. Erhvervskunder har ingen fortrydelsesret.***Ved dag til dag levering / hurtig levering er fortrydelsesfristen 1 time.****Gælder privatkunder. Erhvervskunder har betalingsbetingelsen 8 dage netto.